Kan du huske hende der overskudskællingen..... Har du set hende måske hun er strandet hos dig... tænker hvis du ved hvor hun er om du ikke lige kan sende hende i min retning?
For her løber jeg rundt i cirkler omkring mig selv og diverse andre ting. Min hjerne vil nå det hele, den vil være den skønne overskudsagtige mor der hygger med drengene over lektier og har tålmodighed til et barn der synes lektier er noget fanden har opfundet i vrede... og vil inspirer ham til at synes at lektier og skolen i det hele taget bare er vidunderlig, at det at lære er en gave....
Vil nyde sofaen og mit strikketøj, samtidig med at der bages hjemmebagte boller og rugbrød, og lave lækkert sundt inspirende aftensmad
Jeg vil også være den lækre kæreste der smiler og dufter dejligt når manden vender hjem og ser godt ud har håret sat lidt og et dejligt smil på læben der indbyder til kram og kys......
Lad mig sige det sådanne det lykkedes ikke særligt godt......
Lektielæsningen foregår på en alt andet en hyggelig måde... har absolut ikke tålmodigheden og istedet for at synes det at lære er vidunderligt sidder vi begge to og kommer til at hade skolen og lektierne mere og mere.....
Aftensmaden findes ofte i remas frysedisk hvor det ofte er noget der lige hurtigt kan varmes...
Bollerne bliver glemt i ovnen og bliver temmelig hårde når de istedet for de 15 min de skulle have haft for 45 min fordi mor her da helt glemte at hun faktisk var igang med at bage boller....
Når manden min lander herhjemme møder han en madamme med uglet hår, armgasser... ben og armhuler der nok burde være barberet for en uge siden..... Min meget sexet beklædning består af nusset joggingbukser og en top der nok burde have været til vask i forgårs...... Og istedet for det smil jeg egentlig havde tiltænkt ham, kommer der en eller anden grim bemærkning om, at han da godt lige kunne hjælpe noget mere herhjemme og han da også bare bla bla bla...
Ved ikke om du kender det, man har planlagt at man ville sige noget helt andet med når munden åbnes vælter der bare en hel masse mundlort ud som absolut ikke var meningen og man overvejer hvem fandens mokkestemme det var....
Lad mig sige, jeg plejer at være et positivt menneske, der kan se det positive i langt de fleste ting og ser lyst på det hele....
Hvor hun er forsvundet hen, ved jeg ikke, men jeg leder ihærdigt efter hende..... Ved snart bare ikke lige hvor jeg skal lede efter hende henne....
Tænker om det virkelig kan betyde så meget, at jeg har et arbejde som jeg ikke lige finder særligt tiltrækkende for at sige det mildt...
For tænker jeg har da klaret meget mere, jeg har drevet min egen virksomhed og der havde jeg 4 hjemmeboende børn oveni og da synes jeg da ikke at jeg blev til et eller andet monster, ja jeg tænker bare..... hmmmm gad vide om det virkelig betyder så meget....
Jeg drømmer ihvertfald om at finde noget andet noget der kan gøre mig til den glade lækre marion igen, og hvis jeg skal være helt ærlig så tænker jeg også om det er det værd at tage afsted den ene nat efter den anden og bare blive mere og mere træt, mere og mere sur, trist og ked af det.... Ja pengene er jo gode, og kan give os frirum til ikke at skulle vende hver en øre.... Men penge kan ikke købe lykke og hvad er det egentlig lige der er det vigtigste... Jeg ved det godt... men der er hele tiden den der stemme i baghovedet... Stemmen der siger, at nu må du altså bare tage dig sammen og komme igennem det her, hvor svært kan det være, mange andre kan jo sagtens.... Stemmen der prikker og stikker til en med alle de ting som jeg burde kunne overskue trods et fuldtidsarbejde om natten....
En spinkel stemme råber dog derude... prøver virkelig at overdøve den negative prøver at fortælle mig, at det er helt galt det her...... At det er ikke sådanne livet skal være, at det ikke er de materielle ting der betyder noget..... Men den er svær at høre og den er svær at lytte efter for den negative stemme er meget højere og tydeligere og har mange flere ting at sige......
Hmmmm den tydeligste ting den grimme stemme siger er faktisk at det bare er mig den er gal med, at jeg er doven og faktisk ikke gider at arbejde... Den har næsten overbevist mig....
Men har hørt den spinkle stemme sige, at det er jo slet ikke sådanne, at det er fordi det bare ikke er det rigtige jeg laver, at det bare er fordi jeg savner ordentlige kollegaer der behandler hinanden ordentligt, at jeg savner at møde på et arbejde hvor der måske er bare en smule mere udfordring...
For i bund og grund vil jeg jo gerne arbejde, vil gerne lave noget der gør mig glad, vil gerne mødes med andre mennesker.....
Men den grimme stemme råber op om forventninger om, at det jo kun er en god måned mere så er det ifølge min kontrakt slut..... At jeg bare skal tage mig selv i nakken og komme igennem det....
Men den spinkle stemme råber i baggrunden noget helt andet... Og hvad skal jeg dog lytte efter.... Ja jeg ved det ikke endnu.....
Jeg ved bare, at jeg gider ikke at være den sure mokke, som er trist og slet ikke glad, jeg ved bare, at jeg vil være glad og smile til verdenen og møde den med mit positive sind. Jeg ved bare, at så længe jeg er der hvor jeg er nu, så bliver jeg ved med at være den sure mokke..... Og det sgu noget skidt...
Jeg lytter og lytter og ved jo nok egentlig nok, hvad jeg skal gøre, men men men hvis dog bare den latterlige grimme stemme ville holde sin mund og ikke få mig til at føle mig som en fiasko, hvis jeg kaster håndklædet i ringen...
Jeg håber, at blive reddet har søgt en masse jobs, og håber en af dem bliver mit..... Håber og tænker og drømmer om, at det er mere mig de jobs jeg har søgt... Håber, at jeg kommer til samtale, at jeg får jobbet, at jeg slipper for at kaste håndklæddet i ringen....
Håber du lidt sammen med mig....
Jeg har stødt på nogen i min omgangskreds som læser min blog, og som siger, hvordan tør du skrive alt det der er så personligt... Og ja jeg ved det faktisk ikke.... Det er ikke noget der betyder så meget for mig, at der er nogen der læser nogle af mine inderste tanker. Jeg råber gerne ud i verdenen hvis det er noget der hjælper mig, jeg vil gerne vise mine frustrationer og vil gerne dele dem med dem der gider at læse dem... Det er jo frivilligt om man læser det jeg skriver eller ej, og hvis man ikke gider så det da ok, at gå til en anden side, det forstår jeg da fuldt ud....
Jeg skriver for min skyld og jeg skriver også lidt for andres.. Ment på den måde, at der er intet der kun er lyserødt og rosenrødt... Hvis jeg kun skrev alt det gode og glade der foregik i mit liv, så ville det jo ikke være helt rigtigt.. Det ville ikke vise mig, som det ærlige og ligefremme menneske jeg er....
Jamen hvad så hvis din arbejdsgiver eller en kommende googler dig og finder det du skriver var spørgsmålet... Jamen så det helt fint med mig, for jeg skriver ikke noget jeg ikke kan tåle at høre igen, jeg skriver ikke noget som jeg synes er for privat at dele med andre... Hvis jeg bliver valgt fra af en arbejdsgiver der ikke bryder sig om det jeg skriver her, jamen så ville jeg nok blive valgt fra alligevel når jeg kom til samtalen.
Jeg er den jeg er, og er egentlig ikke flov over det jeg skriver her og vil gerne stå ved det.... Hvis du synes det er for meget så kan jeg godt forstå det, men for mig virker det og for mig gør det at det hele bliver lidt bedre, hvis du forstår.
Jeg vil ikke skamme mig over, at jeg måske ikke lige har den fedeste tid i mit liv.. Jeg vil ikke skamme mig over, at være den jeg er.....
Som jeg sagde til vedkommende så kunne det jo også tænkes, at en kommende arbejdsgiver vil synes, at de fik et indblik ind i mig som de ellers ikke ville få...
Jeg ved ikke om det har en betydning... Men jeg vil ikke ændre den jeg er, jeg vil ikke skulle sidde og overveje hvert ord, og hvad andre vil tænke og mene..
Jeg elsker jeres kommentarer og indput hver og en, jeg elsker at høre jeres meninger om alt hvad jeg skriver. Jeg synes det er fedt at få andres input og ideer til hvordan jeg lige kringler et eller andet.
Jeg elsker at høre om i kan lide de ting jeg laver....
Tak fordi du læste med... Ved godt det blev lidt langt idag.. Og slet ikke handlede om strik, syning eller andre kreative sysler, men det var hvad der rørte sig idag...
Håber du har haft en skøn og dejlig dag, her i det sydlige sjælland har solen skinnet og varmet dejligt..... Håber også solens stråler nåede til dig :-)