tirsdag den 31. december 2013

Fantastisk....

Sikke dog en fantastisk smuk dag at slutte året med. Her har solen skinnet hele dagen og lyst op på det hele... 
Solen har varmet en smule og årets sidste gåtur med Bertha blev nydt i fulde drag, og sol depoterne blev der lige fyldt lige på...

Dagen er gået med at hygge og tulle rundt og lave alting og ingenting... Jeg har tænkt lidt på året der er gået og tænkt på, hvad det nye år mon vil bringe...
Jeg har bestemt at 2014 skal blive et år med medvind... Med masser af medvind synes godt nok, at jeg er temmelig forpustet af alt den modvind, så nu må vinden meget gerne vende igen... Synes at det har vi fortjent...
Der bliver ikke det store tilbageblik på år 2013, for selvom det har været et år med mange nye oplevelser og begivenheder er det nok ikke en af de år, som jeg vil notere som en af mine ynglingsår...

Om et par dage starter drengene på en ny skole og håber, at det bliver så skønt for dem, håber det bringer glæde i deres øjne og en masse dejlige sociale oplevelser for dem.. De glæder sig og snakker meget om hvordan det mon bliver...

Julen er gået og vi har ikke foretaget os noget særligt vi har hygget slappet af, været på lidt byttegavetur, men ikke de vilde sager... 
Thomas fik endnu engang en af de knap så skønne julegave, en fyreseddel endnu engang... Men vi er fast besluttet, at vi nok skal klare os, for vi har jo bestemt at 2014 skal blive året hvor tingene vender, så derfor holder vi hinanden fast i troen om at det nok skal lykkedes.

Aften i aften skal tilbringes med rødderne og den ældste af stedsønnerne og hans kæreste, vi skal bare hygge, slappe af og ikke det helt vilde... Lidt krudt bliver det også til, drengene løber rundt på væggene i spænding og jeg er mindst ved at dø, for er ikke den store fan af mine rødder render med nytårskrudt.. Men de er jo ved at være store nu, så må jo lære det og tro på at jeg har opdraget dem til at være forsigtige og passe på sig selv og hinanden..

Vil lige slutte af med at vise dig de tæpper jeg fik lavet til julegaver....

Fik ikke taget de bedste billeder men du kan nok godt se dem alligevel...

Det røde og sorte var til min store stedsøn og hans kæreste som har rødt og sort i stuen og det med de brune farver blev til mine forældre som har cognac farvede møbler.. 
Har lavet dem af hver deres balipops og en meter ekstra bali stof, der er fleece på bagsiden :-) Til det sorte tæppe købte jeg en meter rød for lige at peppe den grå sorte balipops lidt op....



Vil ønske dig og dine et helt fantastisk nytår og vi ses måske i det nye år :-)

Nu kommer gæsterne så må hellere smutte... Håber det bliver en smuk og klar aften så vi kan se det smukke men meget farlige krudt pas godt på hinanden derude...

søndag den 22. december 2013

Inderst inde.....

Den sang rumstere bare i mit hoved hele tiden..... Og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvorfor den hele tiden dukker op.....

Jeg har tænkt meget over hvorfor den hele tiden rumstere for er af den overbevisning at nogen ting er der for at fortælle mig noget...

Jeg elsker sangen og søs fenger i forvejen så kan det jo også bare være derfor....


Jeg sidder ihvertfald og lytter til den lige nu, mens jeg skriver her og har også lige smidt et link til dig, hvis du skulle have lyst til at lytte med.

Tiden går og lige om lidt er det juleaften, jeg nåede at få to store projekter færdige som skal ligge under juletræet, men du må vente med at se dem til at modtageren har fået det, for tror de kigger med her.

Her er december foregået temmelig stille og roligt ingen julestress her.... Havde jo besluttet at jeg ikke ville lade mig køre op over at det er jul og der forventes en hel masse, havde jo besluttet at her ville jeg selv nok beslutte hvilke forventninger der bliver tilfredsstillet... Og faktisk har jeg nået det jeg egentlig gerne ville... Ej måske kunne ungerne og jeg godt have brugt en ekstra hyggebytur.... men det er der jo også dagen til imorgen.... så måske vi der for lyst...

Imorgen står den på julehygge med svigerinden og hendes store unger og den store af mine stedsønner... Vi bliver ialt 12 og tænk det kan ikke engang få mig op at ringe... 
Menuen kommer til at stå på en kæmpe grydefuld risengrød som jeg sætter over om formiddagen og når den koger putter jeg den godt under dynen.. Derudover skal vi have pulled pork, som absolut er en favorit her i huset for tiden.. Hos mig fordi jeg synes det er så dejligt nemt at lave... Kan jo lige stå op og vinke farvel til manden som skal på job smide stegen i ovnen og måske hoppe under dynen igen, hvis det er :-)

Glæder mig til at de kommer, glæder mig over, at jeg ikke stresser over, at de kommer plejer at ville have at alt skal være perfekt og meget overdådigt... Men hvorfor dog det.. Hvorfor ikke bare nyde at vi kan være sammen og at det ikke er det udenom os der betyder noget.. Har dog lige svunget støvsugeren idag var lidt træt af at det knaste når man gik på gulvet :-)

Ellers er en meget stor beslutning taget... Der er dage hvor jeg synes det er den helt rigtige beslutning vi er kommet til og der er engang imellem korte øjeblikke, hvor jeg bliver i tvivl, men når jeg mærker efter så føles det bare så rigtigt...
Drengene starter på den lokale folkeskole efter juleferien. Synes vi har forsøgt meget for at det skulle komme til at fungere optimalt på den anden skole og nogle ting var der også fine nok, men synes bare ikke, at det var helt i top og synes ikke rigtigt, at jeg blev mødt med forståelse... 
Drengene glæder sig og det er sådanne set det vigtigste at de gerne vil det selv, så ved jeg jo at min beslutning er rigtig nok, men der bliver mange forandringer at vænne sig til både for dem, men også for os..  
Men håber at det bliver til den gode side......

Også blev december også den måned hvor jeg følte mig klar og frisk i hovedet igen, så er nu blevet raskmeldt og har allerede søgt en del jobs... Er meget motiveret og vil så gerne har mange tanker igang om hvad jeg skal finde på at andre sager, hvis nu ikke det rigtige job dukker op inden for nærmeste fremtid.. Da jeg som der står i mine papirer er udfaldstruet... hmmm det ord måtte jeg altså tygge på et par gange.... Tror, at det betyder at jeg snart bliver smidt ud af dagpengesystemet... men sådanne er det jo, jeg håber og tror på at jeg finder noget at rive i inden det sker.. Også er det ellers bare igang.. Jeg er så parat til at komme igang, og især en af mine ansøgninger håber jeg meget på at få en tilbagemelding på... 
For kan godt mærke, at jeg savner at komme ud og føle at jeg bidrager med, komme ud og være en del af noget, komme ud og møde andre mennesker, komme ud og blive udfordret lidt og får rørt mine hjerneceller lidt... 
Så er sikker på at med positiv tankegang så skal det nok gå... Jeg gør ihvertfald mit til at holde gejsten oppe... SÅ nu kan drømmejobbet da bare godt komme an....

Vil ønske dig og dine en alletiders jul, håber i husker at nyde hinanden og hinandens nærvær, husker at det er tid til at hygge om hinanden og være sammen på det gode måde... Om det så er med nullermænd eller ej ja så er hyggen den samme... Og om gaven har kostet en 5'er eller 5000 kr. ja så er det altså stadig tanken bagved gaven....

Har iøvrigt fundet ud af at bruge instagram... Hedder marionrasmussen er ikke så god til at finde folk, men ellers må du prøve at finde mig :-) 

onsdag den 11. december 2013

En lyserød sky.....

Det er hvad jeg svæver på lige nu og her....

Jeg har for første gang i meget lang tid foræret mig selv en gave, og det var en gave kun til mig og kun for min egen skyld... det er er ellers meget sjældent jeg gør den slags....

 og hvilken gave siger jeg da bare :-) det er da absolut ikke sidste gang det er sket...

Jeg har idag været til healing massage... Har aldrig prøvet at få massage før, så det var en helt ny oplevelse for mig.
Og faktisk også en temmelig grænseoverskridende oplevelse.. Ja tro det eller ej så er jeg faktisk i visse situationer temmelig genert og blufærdig...
Så det at skulle smide det meste af tøjet og kun stå tilbage i trusser og hængedeller for derefter at kaste korpusset op på en massagebriks var temmelig vildt for mig..
Også det med bare at give slip, slappe af og nyde..... Lade en fremmede røre ved ens krop,  mens man ligger der puha... var temmelig nervøs ved tanken og det går egentlig op for mig, hvor meget kontrol jeg egentlig godt kan lide at have... bryder  mig ikke særligt meget om at miste alt kontrollen... måske nok også derfor jeg meget sjældent drikker alkohol.... 

Men det var fantastisk...
Da jeg først havde besteget denne der massagebænk og lå på et varmetæppe puttet ind i bløde skønne tæpper.... Jaeee så var det jo bare en skøn fornemmelse....
En skøn fornemmelse til bare at give slip og nyde......
I starten ligger man bare og får varmen mens massøsen stryger hænderne over tæpperne for at fjerne alle de dårlige energier.. Og derefter starter massagen.....

Og jeg sidder her nu og har det ikke mindre end fantastisk.... når hele kroppen er masseret så bruger hun lige lidt tid på at fortælle hvad hun har mærket...
Har aldrig mødt hende før, hun kendte ikke mig og jeg kendte ikke hende... Men det hun sagde var bare lige i øjet.... Og det var ikke noget man kan google på  nettet eller søge oplysninger om, det var meget personlige ting, og det var vildt så rammende det var.. Ikke en eneste ting var forkert....
Føler mig lige nu ophøjet føler mig renset men samtidig også træt...men træt på den gode måde...

Det eneste jeg tænker på nu er hvornår mon jeg lige kan få råd til engang mere :-) For det skal helt sikkert gentages.... Kan varmt anbefales skal jeg hilse og sige....

Julen nærmer sig med hastige skridt og tiden synes på samme tid at være uendelig lang men alligevel går den så stærkt... Om jeg kan følge med og nå de ting jeg gerne ville... det ved jeg faktisk ikke helt, men egentlig betyder det jo ikke så meget hvad jeg når og ikke når.. bare jeg når at nyde livet, julen og ungernes glæde ved julen.. det er jo en del vigtigere så kan alt det andet jo nok komme...

Men har da fået lavet lidt af hvert og tænker du skal da ikke snydes for billederne :-) Så her kommer der lige en masse billeder til dig fra mig :-)



 Denne kjole troede jeg faktisk blev min ynglingskjole, men har dog ikke fået brugt den så meget endnu er ikke lige til kjoler for tiden.... Men det kan jo være det kommer igen :-) Det er et stykke tid siden jeg har syet den, men mener ikke jeg har fået vist dig den.....
Har også syet denne her kjole har ikke bestemt mig for endnu om jeg kan lide den... Den er jo lidt vild i farverner... og den orange ved jeg ikke helt om jeg kan lide men vi får se måske jeg pludselig hopper i den... hvem ved...


En mary med pelskvast strikket til min mor, som hun fik i sin pakkekalender forleden dag...


En drengetrøje str. 4, til min nieces søn i julegave....



En hat til min svigerfars kone.. strikket i dobbelt kauni garn... den skulle godt nok nogle gange i vaskemaskinen for den gad at filte ordentligt.. Men det virkede også som om der var meget af det der olie noget i garnet da jeg strikkede af det..... Men nu mangler den lige lidt pynt og et strygejern så er den klar...




En vest til venindes datter... sidst jeg passede hende kom jeg nemlig til at vaske den hun allerede have havde helt forkert så den blev vist til hendes dukke så havde lovet hende en ny....
 

Og sidst men ikke mindst er der kommet lidt nye ponchoer til... Den koksgrå og grønne har allerede fundet en ny adresse at bo på... De andre to lavede jeg bare fordi jeg lige synes jeg ville strikke en poncho.... så nu hænger de bare og venter på at finde sig en ny ejer.. Hvem den bliver må tiden jo vise :-)

 



Har også lavet lidt mere.. men det er hemmeligt..... Det en julegave og man ved jo aldrig hvem der kunne finde på at kigge forbi..... Nu må du altså ikke tro, at der er gået duracella i den og jeg har lavet alt dette på ingen tid... Det har jeg ikke.... har bare ikke fået vist billeder i temmelig lang tid... for lige fortiden synes jeg det er temmelig besværligt at overfører billeder til pc fra min telefon for den vil ikke godkende telefonen... så jeg skal sende dem via mail og ja det ikke altid jeg lige får taget mig sammen...

Og ellers strikker jeg den ene sutsko efter den anden... er kun halvvejs med dem og er allerede ved at kaste op af sutsko... (nu overdriver jeg jo nok lidt) men jeg laver dem til julegaver for vi har nogle i familien som elsker de sutsko og ikke ønsker sig andet i julegave... Om det er alle der kommer til at ligge under træet vides ikke.. Men ellers får de bare en seddel med et tilgodebevis.. For gider ikke sidde og kede mig med de sutsko.... Så lige nu sidder jeg og overvejer hvad der så skal på pindende... Men først vil jeg lige nyde den fantastiske følelse jeg stadig har i kroppen efter en skøn massage.....
Imens jeg kan dufte aftensmaden som har stået i ovnen siden kl. 6 imorges... Ja jeg er kommet med på bølgen af pulled pork og coleslaw og vi elsker det.. Jeg især fordi jeg synes det er dejligt nem mad som bare ryger i ovnen også er der jo ikke de vilde forberedelser... skønt.....


søndag den 1. december 2013

Ja, så blev det sørme d. 1.december


Og kalenderlyset tændt..... Vi venter med ungerne i spænding på julekalenderen starter på tv2 som er vores hyggestund på dagen i denne måned....

Samtidig er det jo også første søndag i advent, så adventskransen er også tændt og står endnu smukt på bordet. En af de næste dage bliver der bundet bånd omkring også kommer den som altid op at hænge så langt er vi bare ikke nået endnu.
Juledekorationerne her i huset bliver altid lavet af min mor, som bare er rigtig god til at lave smukke dekorationer... Jeg kan godt selv men elsker bare at få dem lavet af min mor, de er smukke og nye hvert år.....


Dagen idag er også der hvor drengenes skole holder det årlige julemarked og hvor drengene er hos mormor og morfar hele weekenden og bage julesmåkager... Ja vi er heldige her i huset at der bliver kredset godt om os. 
Så mødes vi til julemarked og hygger med drengene.

Og dagen er også idag hvor mormor og morfar får deres pakkekalender. Jeg startede jo sidste år med at lave pakkekalender til dem, de havde i nogle år fået adventsgaver og da jeg så hvor meget de nød de pakker, ja så måtte den altså udvides til hverdag. 
Det kræver selvfølgelig lidt kreativ tankegang, at finde på og især fordi at jeg går efter at det meste helst skal være hjemmelavet.
I år er den måske ikke blevet lige så kreativt tænkende som sidste år, og der mangler faktisk stadig 2 gaver, men de må komme i posen næste gang jeg kommer hjem forbi, kom lige i tidsnød i sidste øjeblik. Sidste år havde jeg nummereret pakkerne, i år har de fået hver deres farve papir og min mor åbner på de ulige dage og min far på de lige dage......

Jeg kan desværre ikke afslører indholdet endnu, men vil forsøge at ligge billeder ind efterhånden som de åbner deres gaver, vil ihvertfald forsøge at huske det :-)
Men jeg kan godt afsløre dagens gave, som ikke var pakket ind, da det nemlig var en smule svært, så den fik min mor som den var....


Det var dette her hjemmelavet lys, ja billedet kunne nok  have været bedre beklager men ikke nemt at tage billede af det....

Og hvad sørensen er det så tænker du nok... Ja ser du det er noget jeg købte på kreative dage i fredericia.

Sættet så sådanne her ud

Og består af stearin som ligner snedrys, en lille pakke der bliver til geleagtigt noget (kender du de forskelligefarvede kugler ja så er det noget i samme stil. og en del væger.)

Denne her lille pose drysses ud i en spand med 3 l vand og 8 timer efter står du med sådanne en masse


en ordentlig gang geleklumper som puttes i glas eller hvad man synes det skal være i, dekorationen sættes i, i dette tilfælde englen også fyldes der vand i. Herefter drysses stearinklumperne henover..... og så sættes vægen i... 
Der er mange muligheder.......

Her er nogle af de ting jeg havde fundet til at putte i. Jeg fik altså ikke brugt dem alle for løb tør for den der gelemasse kunne ellers nok havde været blevet ved og ved......

Denne her fik jeg lavet til mig selv jeg har puttet nogle søde sølvhjerter som jeg købte i kvickly for den kæmpesum af 8.95 har dog stadig mange tilbage men ikke mere gele...
Og nu ville jeg rigtig gerne kunne henvise til en side hvor man kunne købe dette her..... og ville egentlig gerne også kunne købe noget mere af det stearin og gelenoget der..... men jeg fik ikke nogen hjemmeside med og der står ikke noget på det jeg fik med..... Men hvad har vel også nok lys nu...
De havde også lavet noget med grankogler i og stearin øverst og kaffebønner for neden og stearin øverst... Men hvis du ved hvor det findes på nettet eller ligende så må du meget gerne lige smide et link....

Her mangler stadig at blive julepyntet men det må blive i løbet af ugen, jeg gider ikke at ræse rundt for at nå det..... Tager lidt af gangen det er jo jul i en hel måned endnu... Og ja det kan godt være, at jeg har stress, men det er faktisk meget sjældent at jeg bliver stresset i julen, med mindre jeg bliver smittet af andres overentusiasme hvor de mener at gaverne skal være købt inden jeg nåede at overveje hvad jeg skal købe...... jeg gider ikke at stresse julen væk med at tænke på at gaverne skal være købt og jeg skal nå dit og dat... Nej gaverne bliver købt når jeg er klar og forhåbentlig bliver det inden de skal bruges... men endnu har jeg da ikke stået uden julegaver juleaften.....

Det eneste der sådanne set lige mangler nu, der er da en rask lille snestorm... ej ok mindre kan da også gøre det lidt sne vil da ikke være helt af vejen..... :-) Ja jeg elsker sne.......

Mens det rusker derude og første afsnit af julekalenderen er på skærmen ja så nyder jeg stearinlysene der blafre let og tanken om at december er hyggens tid, tiden til at lave lidt godt til ganen kreative hyggestunder med familien og bare det at være sammen....
Vil prøve at få mine drenge til at nyde samværet, glæden ved de små ting og ikke at det skal være en jagt på materielle ting som dyre ipads, playstations, ol.

Håber du kommer til at nyde denne måned og at du får tiden til at hygge og nyde og husker at stoppe op og huske på at det ikke er meningen at du skal rende rundt i cirkler for at det skal blive en god jul :-)


Glædelig 1. december og 1. søndag i advent




torsdag den 21. november 2013

Der sker så meget og alligevel ikke...

Ja tiden går og klokken slår....

Ja tiden er en underlig størrelse her i min verden lige for tiden... Synes den løber fra mig, men er alligevel lang... hvis du forstår hvad jeg mener...

Der sker ikke det vilde og alligevel sker der så meget.. Jeg er startet i et projekt for at jeg kan blive raskmeldt igen, og skal afsted flere gange om ugen, hvilket til tider godt kan virke temmelig overvældende og svært at komme ud af døren... Har mest lysten til at være hjemme og alene og helst ikke være sammen med for mange mennesker og slet ikke nogen jeg ikke kender...
Men langt de fleste gange kommer jeg afsted og når jeg først er afsted ja så er det jo alligevel ikke så slemt...

Den store bonus ved dette med gå til alt det her halløj er et stk. medlemskort til et motionscenter i work it up... det har der ikke lige været råd til i lang tid, og faktisk bryder jeg mig normalt ikke om at komme sådanne steder, føler mig som en udstillet flodhest og kan kun se dem der kommer er slanke, smukke og veltrænet...
Men faktisk så nyder jeg det, jeg elsker det når jeg først er kommet igang og især når jeg er færdig den følelse jeg får i kroppen og selvom jeg er øm dagen efter så er det stadig skønt :-)
Jeg fik det så skønt efter første gang, at da jeg kørte hjem tænkte, at det måtte da også være noget for mine rødder...
De har længe plaget om at måtte komme i motionscenter (tror vistnok at det i deres præteenagerverden er temmelig sejt at komme sådanne steder), men de er jo alligevel kun 11 år og har hørt så meget om det ikke er godt for dem..... Men har nu fået fortalt at med den rette brug af det så er det faktisk rigtig godt for dem.
Det er ikke særlig mange motionscentre de må træne i, men i det som jeg går i som hedder work it up, må de gerne hvis de er under opsyn og har fået en grundig instruktion...
Mandag havde de deres prøvetime.. Onsdag morgen klokken lidt i syv stod vi alle 3 i motionscentret og svedte som svin... Og det bedste af det hele er, at de elsker det.. De elsker at de har fået lov til at træne på nogle af de rigtige maskiner, de elsker at løbe afsted på løbebånde, at prøve alle maskinerne de kan varme op på og se om de kan finde ud af det.. De har en fest når vi er afsted og bonussen er, at de får rørt sig, de får motion samtidig... Det er så fedt og dejligt at vi lige kunne finde pengene til det... Og skønt at vi tre har det sammen....
Imorgen skal vi tidligt op igen og afsted inden de skal i skole... Og jeg er lidt spændt på om de stadig synes det er lige spændende eller om den første begejstring har lagt sig...

Mange af mine dage foregår ellers godt placeret i sofaen med lidt strik og lidt streger....


Flere streger er kommet til siden... 


For som marianne skrev på hendes blog forleden så er det ren terapi at sidde og sætte den ene streg efter den anden uden at tænke på noget særligt andet end hvor den næste streg skal være... Det er længe siden jeg har fået tegnet noget... Selvom jeg ellers købte disse fine tusser på messen i fredericia...

De er faktisk ret gode... Der er helt ned til 0,01 i størrelsen og op til 1 og det gør at der kan laves nogle fede effekter med forskellige tykkelser streger og der kan laves meget små og fine streger... Den eneste ulempe ved dem er, at når jeg tegner på lærreder så smitter de af hvis man får lagt hånden oveni dem og det er knap så fedt.. så disse tegninger har jeg lavet på kraftigt papir...


hvad de skal bruges til vides endnu ikke, men de var hyggelige at lave

den lille her skal limes på et tændstikæske så er den da lidt pænere at have liggende...


Ellers går det stille og roligt, to skridt frem og et tilbage.. Tiden går og jeg som troede jeg for længst ville have været raskmeldt er altså stadig ikke klar..
Jeg er ikke meget for at indrømme, at jeg ikke magter så meget lige nu og som en sagde til mig, så er jeg selv nok min værste fjende..... Jeg forventer for meget af mig selv og føler, at jeg skal kunne alverdens ting.. Sådanne er det ikke for tiden og det er svært at acceptere at overskudskællingen i mig ikke har noget overskud.. Men før jeg indser det jo nok bedre ..
I denne uge har jeg været god til ikke at pålægge mig en masse ting jeg skal nå, jeg har taget en time af gangen og gået efter hvad jeg lige havde lyst til.... Og underligt nok bragte den metode mig frem til i mandags at jeg havde lyst til at få ordnet mit kreaværelse...... 
Der var så uoverskueligt derinde og lige nu har jeg altså brug for at omgive mig med orden.... (det skulle man så ikke lige tro hvis man kigger på resten af huset lige fortiden for vil sige det sådanne at når jeg nu går efter at lave det jeg har lyst til og ikke det jeg mener jeg burde gøre ja så melder lysten sig til rengøring altså ikke lige..... Underligt nok eller not.. )

Men samtidig med jeg fik ryddet op, fik jeg også flyttet lidt rundt derinde og synes nu, at jeg får udnyttet pladsen noget bedre ( ja det er jo ikke plads jeg mangler.)

  

Men er glad og tilfreds når jeg kommer ind i mit krearum nu og har lyst til at være der... Og der er altså bare skønt .....

Imorgen må jeg nok hellere lige få mig selv til at få lysten til at svinge støvsugeren og lige få ryddet lidt op.... bare så vi ikke lige skal bruge en skovl for at komme igennem masserne... Men først skal jeg træne med mine rødder...... Også må vi se...

Håber du har det godt.... og at du har en skøn og dejlig weekend der venter lige om hjørnet på dig, hvor du måske kan bruge noget af tiden på det du lige har lyst til :-)

Jeg har også nogle færdige ting jeg gerne vil vise dig, men det må blive næste gang... Mon ikke indlægget er blevet lige langt nok :-)
Frosten venter i nat, det er koldt derude, men dejligt at der er varme i radiatorene og tag over hovedet :-)

Ha en dejlig aften.





torsdag den 14. november 2013

En sød gestus......

I disse dage hvor mørket hurtigt sænker sig og de fleste dage er grå og næsten intet lys, er det med at holde humøret oppe og forsøge at få noget af de få lysstråler der kommer i løbet af en dag...
I disse dage er jeg træt og har ikke lige den store trang til at lave de vilde udspring af ting og sager.. Jeg skal give mig selv et ordentlig spark i nummeren for at komme ud af sofaen og igang med at lave de ting jeg ellers holder meget af...

Jeg er ikke så aktiv på bloggen for tiden, for lysten til at sidde ved pcen har nok heller ikke lige været det helt store....

Men i sådanne tider hvor tingene ikke helt svinger og vejret er godt og trist..... Ja så er der altså ikke noget bedre at vide, at der er nogen der tænker på en og nogen der gider at gøre noget for bare at gøre en glad...
Det varmer mit hjerte og gør mig da bare superglad....

Igår kom Postmand Per med denne pakke...... (og det er jo nok ingen hemmelighed at jeg elsker pakker... er ligesom børn når der er noget der kommer til mig og er pakket ind) Jeg vidste den kom, for havde forleden forsøgt at tegne en gås... ja en gås.. ville sy en og lave en julede version af en gås.. Men lige meget hvor meget jeg tegnede så blev det altså en and der kom på ud på papiret...
Slog det op på facebook på en patchwork side og ikke ret længe efter lå der en skøn mail... En mail fra Marianne med bloggen patchworkblomsten at hun da havde et gammel mønster liggende jeg måtte arve :-) og en endda to gæs som hun havde syet for længe siden....



Og se bare den skønne pakke, som man da kun kan blive glad for :-) Og kan da kun blive varm om hjertet over, at nogen lige gider at gøre det for mig :-)


Så mange tak Marianne.... Blogland er så evigt skønt og dejligt at vi kan hjælpe hinanden på kryds og tværs... Har også modtaget en masse billeder på mail af diverse gæs, så der sidder rigtig mange derude der gerne vil hjælpe og det glæder mig... For synes ellers at tit og ofte er mange mennesker sig selv nærmest... Vi i danmark er ikke altid så gode til at hjælpe hinanden uden at forvente at få tifold igen, mange er ikke gode til at gøre noget for andre bare fordi...

Jeg fik hjælp og tilmed en smuk gave bare fordi..... Det varmer og på en trist gråvejrsdag hvor røven er solidt plantet i sofaen vil jeg tænke på det og tror at det måske bliver nemmere at give mig selv et spark i røven så jeg ikke gror fast i sofahjørnet...

Ellers går dagene med alting og ingenting.... Jeg prøver lidt at komme i julestemning og har derfor fundet alle mine julestofrester frem og strøget dem... Og tænkte at hvis de hænger der fremme kunne det jo være at jeg kom igang med lidt julerier... Har jo lige nogle ting der skal laves til en lille pakkekalender jeg laver til mine forældre.... Min mor læser nogle gange med her har jeg fundet ud af... Så i får altså ikke at se hvad jeg laver når jeg kommer igang.... For det skulle jo gerne være en overraskelse :-)

Så nu ligger det hele klar diverse skabeloner er tegnet op nogle bedre end andre ;-)

Nogle bittesmårester er skåret i firkanter på 6*6 cm måtte lige prøve en ide....

Lidt bånd fra gemmerne måske de kan bruges til noget sjov....


Og resultatet af mine mini rester der blev syet sammen til et stort stykke for derefter at blive klippet ud til hjerte.... 


Og er blevet syet sammen til dette hjerte...

Måske det var en ide lis kunne bruge :-) Der er ikke sat en modtager på hjertet mor, så det slet ikke sikkert den ligger i den pakkekalender....Det var bare en prøve :-)


Jeg har også fået syet lidt tøj til mig selv, men det må blive en anden dag du ser billederne af det jeg har fået lavet....

Idag vil jeg strikke en pind eller 2 forhåbentlig flere... Mangler kun ærmerne men synes det er dræbende at strikke de ærmer og jeg finder hele tiden på et eller andet andet jeg lige skal :-)


Håber du får en dejlig dag solen kigger lidt frem engang imellem her, håber den også finder vej til dig :-) og at der er nogen der gør noget som gør dig glad :-)








lørdag den 2. november 2013

Min allerførste

Syede jerseykjole, ved jeg ikke om du kan huske, men den så sådanne ud...


På ærmerne havde jeg fået sat en alt for stram elastik.... Og efter kun et par vask

Så stoffet sådanne ud.... Det jo ikke særlig kønt... 
Så den var endt i en skuffe stødte på den for noget tid siden og overvejede at smide den ud... Men det sorte jersey fejlede jo ikke noget så der blev jeg nærig.. Og istedet for at smide den ud pillede jeg det topstykkerne af og syede et nyt til den...

Så nu har jeg fået en hel ny kjole :-) Og tænker at den skal jeg nok få brugt .... Tror du ikke.. :-)


God weekend til dig.. efter vejret at dømme bliver den en perfekt weekend til at hygge med kreative sager indenfor... jeg har ikke bestemt mig for hvad jeg skal lave... Har du???



fredag den 1. november 2013

Vævestrikket trøje



Har fået griflet mine noter ned og lavet det til en opskrift.
Opskriften går fra str. s-xl. Det laveste brystmål er 88 og det største er 130 cm så tænker at der er en størrelse til de fleste :-)

Hvis du skulle sidde og få lyst til at strikke den. Kan opskriften købes af mig for 40 kr. 
Kan kontaktes på marion.r@net.telenor.dk.

torsdag den 31. oktober 2013

En stribe mere.....


Så fik jeg min trøje færdig af liselottes opskrift dog har jeg kombineret den med mariannes brede striber, hvor hun har lavet en lækker fiks hulrække ved hvert farveskift.....

Var meget tilfreds da den var færdig men men men.... Da jeg prøvede den efter vask kunne jeg godt se, at den var blevet lige kort nok... Den landede lige på et uheldig sted... Lige midt på min kæmpedelle på maven og det er jo ikke lige et sted jeg har lyst til at fremhæve vel...

Så er meget stolt af mig selv, for har en tendens til at når noget ikke lige helt bliver som jeg gerne vil have det, ja så ryger den hen i et hjørne... Men ikke denne gang...
Fik trævlet op og har nu fået en ekstra stribe....


Og faktisk kan jeg bedre lide den med den ekstra stribe på synes det passer bedre til modellen... Og det bedste af det hele er at jeg synes den er super lækker at have på samt, at den faktisk klæder den lille tykke meget godt selvom den er i striber..... Skal da helt sikker have lavet en til af den.... bare i andre farver.... Om det bliver nu vides ikke... Det jo også tid til at få gang i de gaver der skal laves selv iår...

Har også fået strikket en af de berømte Maryhuer....


Og fået den pyntet med en smart pelskvast... Dog ikke en af de dyre vaskebjørns nogen... Men sådanne en gør det selv en jeg købte for en hel 20'er på frederica Messen....
Kan godt næste gang prøve at tage nogle billeder så du kan se hvordan de laves selv... for synes nu de andre er temmelig pebrede i prisen....

Stormen derude har lagt sig og vi var heldige ingen skader hos os... Vi fik tøjret drengenes trampolin og pillet nettet af... Og de andre sager stod åbenbart godt fast.. Men tror nu heller ikke, at vi har været så hårdt ramt med stormen som så mange andre....
Jeg har set at nogle bloggere at mistet deres smukke driverlivhuse, de er simpelthen krøllet sammen under stormen... Æv er bare så triste på deres vegne de var så smukke og jeg var da en af dem der var temmelig meget misundelige på at de havde de skønne huse.. Håber de får nogle nye og jeg håber, at jeg kan lokke manden min til at lave et til mig en dag også :-)

Nå tror jeg vil sparke mig selv i nummeren og prøve at få lavet lidt i kreaværelset idag.. Som jeg ellers næsten har fået ryddet fint op i.... Men synes godt nok numsen er godt placeret i sofaen idag... Fik dog gået en skøn morgentur med Bertha. Er så glad for at jeg har hende så jeg får taget mig sammen til at komme ud i den friske luft.. For hun er temmelig ihærdig om morgenen og giver ikke op før vi har været afsted... 
Håber, at du får en skøn og dejlig dag, her skinner solen endnu, men sikke det stadig blæser.....



søndag den 27. oktober 2013

Kreative dage i Fredericia...

Sikken en dag... Det var simpelthen den skønneste dag jeg har haft i lang tid...

Tog hjemmefra ved 8 tiden og landende først herhjemme igen ved 23 tiden....
Dagen var lang men helt igennem pragtfuld og glæder mig allerede til næste gang der er en messe vi skal afsted til...

Nu sidder du nok og venter i spænding på en masse skønne billeder fra messen, havde skam ladet kameraet op, lagt det i tasken og en tanke om at i år skulle der bare tages en masse billeder...
Men ak... glemte da alt om det da vi først landede. 

Vi ankom til Fredericia da kl. var over 11 så var jo bagud, men vi prioriterede at holde en pause undervejs til at få røget lidt smøger og strukket benene ud....
Men vi holdt også ud til den bitre ende.....

Jeg synes messen iår var rigtig god, synes der var mange spændende ting at se og røre ved, og min købelyst var kæmpestor især i starten... Dog shoppede jeg ikke igennem havde jo et budget at gå efter.
Synes dog ikke, at der var de mest fantastiske nyheder at gå efter.. Der var ikke de store aha oplevelser men nye ting slet ikke inden for strik.
Der var en del inden for patschwork og synes, at de er gode til at have gode dejlige messetilbud, garn var der jo selvfølgelig også, men er det bare mig eller er garn ikke bare blevet vildt dyrt...
Fandt noget garn jeg gerne ville have haft men hvis jeg skulle have strikket en meget enkel bluse af garnet ja så ville det komme til at koste godt 400 kr... Måske det bare er mig der er nærig....
Men har jo også masser af garn....

Men fik da shoppet lidt og her kan du se mine indkøb


Fik købt limspray så jeg kan få sat mine tæpper sammen, lidt sort balistoffer, lidt stof og så en stak af det pels du kan se. Det skal bruges til at lave de smukke kvaster på huerne og tænk de kostede kun en 20, pr stk, skal så godt nok selv lave dem, men det var ikke så besværligt, da hun viste mig hvordan. For var da godt nok ved at besvime da jeg opdagede at de kvaste kostede omkring de 200 kr. på langt de fleste stande.
Fik også købt lidt stof.
Også købte jeg noget smart noget til at lave noget gele af, og lægge stearin ovenpå, købte et helt sæt så har til en del lys, glæder mig til at prøve det af :-)


Og lidt garn kom der med hjem... Og tænk ja det er strømpegarn, tænker jeg måske kan tage mig sammen til at få strikket lidt strømper til rødderne og manden... men nu må vi se :-)

Da messen lukkede og slukkede gik turen mod Vejen, hvor vi skulle besøge Marlene Pihls stofbutik. Hun har en skøn lille stofbutik i forbindelse med privaten og der kom da også lidt med hjem....

Det dog ikke noget fantastisk spændende for indkøbene er til at sy joggingtøj til Simon.. Så der er ikke så meget til mig selv...
Men hendes butik er virkelig et besøg værd, for priserne er nemlig ikke for høje, synes faktisk at hun er ret billig med de smukke kvalitetsjerseyer hun har. Der var priser fra 65 kr.. Og det har jeg altså aldrig mødt andre steder før.. Også laver hun også sine egne designs man kan købe mønste til.. Skøøønt, hun har også patchwork...

I får lige lidt stemningsbilleder for her kom jeg i tanke om at jeg skulle have taget billeder på messen :-)


Som i ser, ser hun ganske glad ud, der er min veninde der har vendt mig ryggen... Men snød hende senere og fik hende med alligevel :-)



Og mine indkøb som du kan se, er det ikke så vildt.. sidder nu og fortryder vildt, at jeg ikke lige købe et par meter af noget stribet stof som jeg nu sidder og drømmer om, men skal jo også lige først få ideen når jeg er kommet hjem igen typisk ikke... Og kender du det fik det også lidt, at nu havde jeg vist også brugt rigeligt med penge :-)

Og vil altså lige sige, det er ikke et sponsoreret indlæg.. Jeg synes bare, at hun er så hyggelig og det er en skøn butik og ved jo at en del af jer der læser med er jyder, så tænker at det måske var en ide, at kigge forbi... I kan finde hende på facebook under hos pihl....

På turen hjem havde vi også en mission.. Vi skulle finde den resteplads hvor vi spiste sidste år, og der skulle vi jo indtage en kæmpefed burger, men pomfritter og cola... Var så sulten så jeg glemte at tage billede.. Men vi fandt den... Og den hed noget med lillebælt også kan jeg ikke huske resten... Men noget i den retning... 

Så som du nok kan se, så var dagen bare helt igennem skønt og glæder mig allerede til næste gang vi skal afsted.... Der overvejer vi faktisk at spare sammen i bedre tid og finde et bed and breakfast og tage en overnatning... Men det må vi se til den tid...

Håber, at du har haft en skøn weekend... Og måske også har været på messen....